Bliv ringet op i dag - eller skriv til os på [email protected]

BIM Shark web-værktøj til byggebranchen

BIM Shark søgte udviklingskompetencer til deres webbaserede værktøj til byggebranchen. Just Iversen blev tilknyttet som fast udviklingspartner og udviklede sammen med BIM Shark et nyt og innovativt værktøj.

BIM Shark blev i 2014 efter flere års forberedelse stiftet for at tilgodese behovet for optimerede arbejdsgange inden for byggebranchen, hvor digitaliseringen endnu kun er udbredt i beskedent omfang. BIM Sharks web-værktøj hjælper med håndtering af byggebeskrivelser, tilbud og såkaldte BIM-modeller og sikrer dermed konsistente projekter.

Just Iversen blev kontaktet af BIM Sharks to stiftere, der i virksomhedens tidlige stadie havde behov for ekstern assistance for at fuldføre de tekniske planer for det webbaserede værktøj. Innovation var et vigtigt omdrejningspunkt både teknisk, men også for brugeroplevelsen, der sammen med en intuitiv brugergrænseflade hjælper brugerne til lettere arbejdsgange i dagligdagen.

Det blev der udviklet

Just Iversen har hovedsageligt stået for backend-udvikling i systemet, men har i samarbejde med BIM Sharks egne udviklere løst frontend-opgaver, hvor især omfattende håndtering af asynkron indlæsning og liveopdatering har krævet en indsats.

Som et arbejdsværktøj er der lagt stor vægt på en nem og overskuelig brugeroplevelse og høj kompatibilitet til de mange forskellige enheder, der i stigende grad benyttes.

For høj oppe- og svartid køres systemet i Amazons serverpark, hvor Just Iversen har stået for serveropsætningen og den efterfølgende administration.

Systemet er gearet til integration med eksterne programmer og ressourcer gennem

  • BIM Sharks egen API
  • Import af byggebeskrivelser i Word-format
  • Eksport af byggebeskrivelser som PDF-format og offentlige link
  • Direkte integration af videoer og byggetegninger i beskrivelserne

Visuelt

Oversigter Projekter Editor

Teknologier og kompetencer benyttet

  • PHP
  • Laravel
  • MySQL
  • jQuery
  • Linux